LM Projects / Produktion / Mekanisk produktion
Mekanisk produktion i plast og metal
De mekaniske komponenter bestemmer ofte dit produkts robusthed, æstetik og brugeroplevelse. Uanset om der er tale om et aluminiumschassis eller et plastkabinet til tekniske, industrielle eller medico-relaterede produkter, har valg af materiale og produktionsmetode stor betydning for det samlede resultat og den endelige kvalitet.
LM Projects fungerer som din samlede leverandør af kundespecifik mekanisk produktion i både plast og metal. Vi guider dig igennem afvejningerne mellem værktøjsomkostninger, stykpriser, tolerancer og materialeegenskaber, så dine mekaniske komponenter er designet og produceret til at passe korrekt sammen med elektronik, kabler og øvrige komponenter.
Plastproduktion: Fra prototype til volumenproduktion
Vi kan håndtere hele produktets livscyklus for så vidt angår plastfremstilling og hjælper med at flytte dit projekt fra prototypeværktøjer til produktionsværktøjer, når volumen og business case er afklaret.
Plastsprøjtestøbning
Til volumenproduktion giver sprøjtestøbning lav stykpris, høj gentagelsesnøjagtighed og effektiv skalering. Gennem vores globale netværk tilbyder vi:
- Masseproduktion: Omkostningseffektiv skalering fra tusind- til millionvis af emner.
- Komplekse geometrier: Produktion af komplekse plastemner med muligheder som overstøbning, indstøbning af inserts og multikomponent-sprøjtestøbning.
- Materialefrihed: Vi indkøber og anvender det materiale du måtte foreskrive og rådgiver gerne om materialevalg, hvis der er behov for alternativer.
Værktøjsøkonomi: Det intelligente valg
Støbeværktøjet er ofte den største startinvestering i plastproduktion. Vi hjælper med at optimere denne omkostning ved at sikre, at din værktøjsstrategi er afstemt med dine krav og ønsker til projektet.
I stedet for at låse os fast på én standardmetode tilpasser vi værktøjerne til dine specifikke behov baseret på faktorer som:
- Teknisk kompleksitet: Vi afstemmer formens design med komponentens detaljer og krævede tolerancer.
- Produktionsvolumen: Vi skalerer værktøjsløsningen til dit forventede output, uanset om du har brug for en mindre pilotserie eller fuld masseproduktion.
- Materiale: Vi tager højde for de specifikke materiale-egenskaber for din valgte polymer.
Metalproduktion: Præcision og styrke
Vi leverer robuste metalkomponenter ved hjælp af en række forskellige fremstillingsmetoder.
CNC-bearbejdning: Fræsning og drejning
CNC-bearbejdning er en subtraktiv fremstillingsmetode til præcisionskomponenter i metal og andre tekniske materialer.
-
- Ideelt til: Lav- til mellemhøje volumener, komplekse geometrier og snævre tolerancer, f.eks. køleprofiler og specialdesignede beslag.
- Materialer: Blandt andet aluminium, rustfrit stål, messing og mange plasttyper.
Trykstøbning i aluminium
Vi understøtter trykstøbning i aluminium og magnesium til effektiv fremstilling af komplekse former med høj dimensionsstabilitet.
- Ideelt til: Volumenproduktion af robuste kabinetter, f.eks. indkapslinger benyttet udendørs eller i andre hårde miljøer.
Tyndpladebearbejdning
Tyndpladebearbejdning omfatter skæring, bukning og samling af metalplader.
- Ideelt til: Kabinetter, chassisstrukturer og paneler. Vi håndterer processer som laserskæring, stansning, bukning og svejsning.
Produktionsmodning og Design for Manufacturing (DFM)
Vi producerer ikke bare; vi hjælper med at produktionsmodne dit design. Før der fremstilles værktøjer eller sættes produktion i gang, gennemgår vi i samarbejde med relevante producenter, dit design med henblik på funktion, tolerancer, materialevalg og produktionsøkonomi.
Vi foreslår ofte justeringer for at:
- Optimere det efterfølgende værktøjsdesign
- Sikre kvaliteten i den efterfølgende produktion
- Sikre en pris-optimal produktionsproces
Samlet indkøb af mekaniske komponenter
Indkøb af mekaniske komponenter kan kræve koordinering af flere producenter af f.eks. plastemner, metalemner, diverse standard varer m.m.
LM Projects tilbyder gerne at samle denne proces og hjælpe med at sikre, at komponenterne er specificeret, produceret og kontrolleret med det samlede produkt for øje.
- <Integreret pasformskontrol: Ved at håndtere produktionen af flere emner kan vi sikre, at komponenterne passer korrekt sammen inden afsendelse.
- Ensartet overfladebehandling: Vi styrer efterbehandling, herunder anodisering, pulverlakering, maling og serigrafi, så produktet får et ensartet visuelt udtryk på tværs af materialer og komponenter.
Klar til integration?
Mekaniske dele står sjældent alene; de huser ofte printkort, kabler og andre tekniske komponenter.
-
- Har du dit printkort klar? Udforsk vores ydelser inden for elektronikproduktion.
- Ønsker du et færdigt produkt? Lad os samle dine mekaniske og elektroniske dele til en færdig enhed med vores box-build montage.
Optimér din mekaniske produktion
Slip for at balancere mellem flere leverandører af plast og metal. Send os din CAD-fil, tekniske tegning, materialekrav eller eksisterende komponent, så finder vi, i samarbejde med dig, den rette produktionsproces.